Da Trolddommen bleff h?d - & need
Paa Jorden han sv?d: Da som nu
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
Ved hver Bev?lse saa stoor at n?ten
dend vaer Smerte - Medens han gik omkring
Blandt Mennisker, vaer han skuffed f?
I Liivets ydre vaer der intent Skifte
Lig det han hafvde f? Ulvens Liiv
De tr?er under ham
med et troskyldig Sind
Fryckter ham,
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag
Lig Kv?ens Farver, Nattens Aandedrag
For ingen Guder?afver nogensiden
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede
D?n, Phantom & Varulv
Vaer kund Naffn paa det de selv aldrig kunde finde
End han -
I hans Hi?e: Een affgrund tung
Som det sorte Hav
Der eldsker sine Dyb
Der -
Sammenkr?I Vintrens Bund
F?er han al deris Gl?,
Liiv, Mod & Haab
Maanen, stiigende paanye,
Hilser ham fra en sunken Himmel
..Oc ved den lydende Midnatssalme
Som Fryckt i Natten v?r
Skald de fromme atter falme