Havfde Ki?ighed l?elagt
Den utn?ede Mackt?
Han glemmer det han legger d?ngen Minder stiiger fra Graven brat
Ingen Anger gliider giennem Si?ns Nat
Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
Dend Guddom som hun hadede medens hun frycktede
Hendes V?n, lig et Lam
Gijk ham ey forbi
For hun hafde r?ed ham
?ved sin Magi
Uagtet disse Si? tvende
Een hafvde at ende
Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
Tragoedie aff uaffbrudne dage
Ukuelig, dend T?Hinsidigt, det Begi?Nu drev han yr & gal
I sorthi?et Kval
Vintrens kulde
Snart tilfulde
- oc hans L?sel
Mod een Vinternat
Ulven vandrer eene
